Marie-Louise Ægidius
Nattevagt
Heeej :D
Mit navn er MUL men folk der ikke kender mig kalder mig nogle gange Marie-Louise. Jeg er 23 år og læser til pædagog i København. Hov vent, kom tilbage!! man kan altså sagtens stadig være kæmpe fan af naturvidenskab som pædagog, jeg var for eksempel selv på Matematik Camp som 17-årig og havde Mat A, Kemi A i gym, så jeg har stadig lov til at være her, ikk? Please?
Jeg er et kreativt menneske og kaster mig ofte ud i nye hobbyer som keramik, smykkedesign, hækling selvom jeg ikke er særlig god til noget af det haha. Jeg elsker at have det sjovt og være sammen med andre og få nye venner og feste og synge og danse. Men det er nu også meget rart en gang imellem at bruge en hel weekend på at spise is og chips og se dårlige serier eller mange, mange, alt for mange videoer på youtube hehe.
På campen skal jeg være nattevagt sammen med Simling, som betyder at vi skal sidde og holde os vågne hele natten, hver nat, så vi kan vække alle i tilfælde af brand, og så der er nogle arrangører du kan gå til om natten hvis du skulle have brug for det. Du kommer desværre ikke til at se så meget til os i løbet af dagen siden vores døgnrytme bliver vendt på hovedet og vi derfor sover når du har undervisning og spiser frokost.
Jeg glæder mig helt vildt til at møde dig og gøre min del for at det bliver en helt fantastisk oplevelse at komme på camp. Jeg lover dig, du kommer til at lære SÅ mange fede ting og få nogle mega nice venner med samme interesse for biotech som dig!
PS: Fun fact om mig: Mit hår er nu over 20 gange så langt som det var da jeg selv var deltager :o (og til sommer sikkert endnu længere!)